En elbil lades opp

Webinar om elbiler

Norge er verdensførende når det gælder elbiler. Men hvad er det egentlig, Norge har gjort - og hvad kan Danmark lære af Norge?

Ingen har flere elbiler per indbygger end Norge. For ti år siden udgjorde salget af elbiler 1 procent, men i dag sælges der flere elbiler end konventionelle diesel- og benzindrevne biler. Målet er at stoppe med salget af diesel- og benzinbiler i 2025 – som det første land i verden.

Norges ambassade i København vil med dette webinar udforske hvordan norske aktører inden for ladeinfrastruktur og batterigenbrug kan hjælpe Danmark på samme vej. Hvad kan vi lære af hinanden, og hvilke muligheder for samarbejde findes der?

Hvis flere danskere skal vælge elbilen er det afgørende, at ladeinfrastrukturen er tilstrækkeligt udbygget. Samtidig vil flere elbiler på vejene også føre til et øget behov for at håndtere batterier på en sikker og bæredygtig måde.

I dette webinar kan du derfor høre om Meshcrafts og Zaptec, der leverer intelligente ladesystemer og ladestationer, og Batteriretur, som håndterer batterier fra elbiler. Det vil undervejs være muligt at stille spørgsmål til virksomhederne.

Afslutningsvis vil danske og norske aktører mødes i en panelsamtale, hvor de vil diskutere udfordringer og muligheder på tværs af landegrænser.

Where:
Online
When:
-
What:
Webinar
More information